Roy Hart Voice Work


Roy Hart Voice Work 

Den menneskelige stemme

Den menneskelige stemme rummer store muligheder for at kunne udtrykke sig nuanceret, kraftfuld og levende, men i hverdagen er der som oftest ikke plads til stemmens mangfoldighed.  Roy Hart Voice Work skaber et frirum, hvor du kan give udtryk og lyde præcis som du har lyst til - lige nu og her - og sammen med andre. Det er en legende og undersøgende proces, der inviterer til nysgerrighed og bevidstgørelse. 


Workshops


I Roy Hart voice work forbindes stemmen og kroppen gennem fysiske øvelser, legende improvisationer og ved at lytte til stemmens mange klange og kvaliteter. 


Arbejdet sigter på at bryde tillærte barrierer, og udvide din egen bevidsthed om din stemmes spændvidde og klangfarver. 


Hvis du er interesseret i en workshop, kan du altid kontakte mig, eller tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvor du kan holde dig opdateret om de workshops jeg afholder. 


Jeg underviser ofte på

Roy Hart centret i Sydfrankrig

https://roy-hart-theatre.com

og 

Movenact i Århus

http://www.movenact.dk




Solotimer


I kraft af min uddannelse som både Roy Hart lærer og som talepædagog guider jeg en fælles undersøgelse af din stemmes muligheder.


I en solotime kan formålet være at styrke og udvikle henholdsvis  talestemmen og sangstemmen.


Elementerne i en solotime kan fx være

-fysiske øvelser

-afspænding af muskler i kæbe og svælg

-fokus på åndedrættet

-udvidelse af register og resonans 

-leg med stemmens mange nuancer og udtryk.


Klaveret bruger jeg til at tilbyde toner og stemninger i arbejdet.  


Tilmelding til nyhedsbrev eller spørgsmål/henvendelser ang. stemmearbejdet: